Smerter ved udmalkning: Hvad hjælper?

Dine brystvorter er mere følsomme i de første uger efter fødslen end nogensinde før, og en pumpe er noget helt nyt for dem. Et uvant træk, når pumpen tager fat, eller en let ømhed de første dage oplever mange mødre, uanset om de ammer eller pumper ud. Også nedløbsrefleksen kan mærkes tydeligt hos nogle: som prikken eller en pludselig følelse af fylde, der kortvarigt godt kan gøre ondt.

Ved amning er det godt undersøgt, hvor længe den første fase varer. En stor forskningsoversigt viste, at brystvortesmerter hos de fleste kvinder kun var milde omkring 7 til 10 dage efter fødslen – uanset hvordan de blev behandlet. For udelukkende udpumpning findes der ikke sådanne tal. En international lægefaglig sammenslutning for amning sætter dog en tydelig grænse: Smerter, der varer mere end to uger, regnes som vedvarende og kræver en grundig søgen efter årsagen.

Du behøver dog ikke vente to uger. Se nærmere på det, hvis …

• det gør ondt under hele sessionen og ikke kun i de første øjeblikke,

• smerten bliver værre dag for dag i stedet for mildere,

• brystvorten efter pumpning er hvid, lilla eller tydeligt hævet,

• den sprækker, bløder eller får et blåt mærke,

• du allerede gruer for hver session.

Smerter er ikke kun ubehagelige. De kan også bremse mælken: Stress og smerter hæmmer hormonet oxytocin, som udløser nedløbsrefleksen. Hvis du pumper med sammenbidte tænder, gør du det altså ofte sværere for kroppen.

Og hvis du tænker, om det kun er dig, der er så følsom: I en amerikansk spørgeundersøgelse fortalte knap 15 procent af 1.844 mødre om skader fra brystpumpen. Du er altså ikke alene. Og nogle gange skal der kun små ændringer i tragt og sug til, før det bliver meget bedre.

Brysttragten, også kaldet tragt eller brystskjold, er den del, der sidder på dit bryst. I dens smalle tunnel suges brystvorten ind og slipper igen ved hvert sug, hele sessionen igennem. Passer tunnelen ikke, gnider eller trykker det netop dér, hvor huden er mest følsom.

Ofte bruger man bare den tragt, der fulgte med i pakken. Men tragte findes i mange størrelser, og det er der en grund til: Brystvorter er meget forskellige. Dine to sider kan endda være forskellige i størrelse, og størrelsen kan ændre sig i løbet af ammeperioden. En tragt, der passede for seks uger siden, kan i dag være for lille eller for stor.

For lille er tragten, hvis …

• brystvorten gnider mod tunnelvæggen i stedet for at glide frit frem og tilbage,

• der dannes en bleg ring ved roden, eller den bliver lilla,

• den bagefter er øm, har blærer eller revner,

• der kun kommer lidt mælk, selv om du pumper.

For stor er den, hvis …

• meget af den mørke areola suges med ind i tunnelen,

• det trækker eller gør ondt ved brystvortens rod,

• der løber mælk ud forneden, eller tragten ikke slutter tæt,

• brystvorte og areola er hævede efter pumpning, eller der bliver en rød, øm ring tilbage.

En tragt, der ikke passer, er mere end et komfortproblem. En international lægefaglig sammenslutning for amning nævner forkert størrelse, for højt sug og for lange sessioner som årsager til, at en pumpe kan skade brystvorte og brystvæv. Og revnede brystvorter kan blive betændte.

Der findes ikke en videnskabeligt fastslået formel for den perfekte tragt. Men der findes en god måde at finde en startstørrelse på, og bagefter er det testen på dit bryst, der afgør det. Du skal bruge en lineal med millimeterskala eller et målebånd. Nogle producenter tilbyder også måleskabeloner, du kan printe ud.

1. 1

   Vælg det rigtige tidspunkt: Mål ikke lige efter pumpning eller amning, for så er brystvorten strakt og ofte let hævet. Rul den kort og blidt mellem to fingre først, til den rejser sig.

2. 2

   Mål kun brystvorten: Det mørke område rundt om tæller ikke med.

3. 3

   Mål det bredeste sted: Det er oftest ved roden, altså dér hvor brystvorten går ud fra areola. Læg linealen på tværs, og aflæs diameteren i millimeter.

4. 4

   Mål begge sider: Skriv begge mål ned. Venstre og højre kan være forskellige.

5. 5

   Find en startstørrelse: Den almindelige tommelfingerregel er: diameter ved roden plus 2 til 4 millimeter. Nogle fagfolk måler i stedet ved spidsen af brystvorten og vælger samme størrelse eller 1 til 2 millimeter mere, sådan anbefaler blandt andet et australsk ammeråd. Begge dele giver kun en startværdi. I et lille studie fra 2025 pumpede mødre mere behageligt med mindre, individuelt tilpassede tragte og fik i gennemsnit endda lidt mere mælk ud end med standardstørrelsen. Ligger du mellem to størrelser, så prøv begge.

6. 6

   Test på pumpen: Sæt tragten midt på, og start med svageste sug. Kig gennem den gennemsigtige tunnel: Brystvorten sidder i midten, glider let frem og tilbage ved hvert sug og gnider ingen steder. Areola bliver for det meste udenfor.

7. 7

   Tjek efter sessionen: Ser brystvorten ud som før – ikke misfarvet, ikke tydeligt hævet, uden revner – så passer størrelsen.

8. 8

   Mål igen: senest når smerterne kommer tilbage. Brystvorter ændrer sig i ammeperioden, og din tragt må gerne ændre sig med dem.

Tragte i andre størrelser findes som tilbehør til de fleste pumper, for eksempel på apoteket eller i en butik med medicinsk udstyr. Har du lånt din pumpe, så spørg dér efter andre størrelser og få vejledning om indstillingerne.

Mange skruer op for suget, fordi de tænker: mere kraft, mere mælk. Det passer kun til et vist punkt. I et australsk studie pumpede mødre med deres „højeste behagelige“ sug, altså det stærkeste trin, som stadig føltes godt. Der løb mælken hurtigere, og de fik mere ud end ved svagere trin. Stærkere end behageligt hjælper derimod ikke: For højt sug er en typisk årsag til ømme brystvorter, og smerte bremser nedløbsrefleksen.

Sådan finder du dit niveau:

1. 1

   Begynd hver session med det svageste sug. At skrue helt op med det samme kan gøre ondt og skade brystvorten.

2. 2

   Vent, til mælken begynder at løbe. Det kan tage et til to minutter.

3. 3

   Skru derefter trin for trin op, til det begynder at føles ubehageligt.

4. 4

   Gå et trin tilbage. Det er dit sug i dag.

5. 5

   Find det på ny ved hver session. På følsomme dage ligger det lavere, og det er helt okay.

To ting hjælper dig med at klare dig godt med et mildere sug. For det første: brug hænderne. Hvis du under pumpning trykker blidt på brystet med den flade hånd, kan der løbe mere mælk. Blidt betyder uden at ælte og uden smerte. For det andet: pump begge sider samtidig, hvis din pumpe kan det. I et studie med 31 mødre udløste det flere nedløbsreflekser end først venstre og så højre side, og gav mere og endda lidt mere fedtholdig mælk. Desuden bliver sessionen samlet set kortere.

Afslapning bliver ofte undervurderet. Et par minutters varme først, en varm drik, et foto eller en video af din baby, en brugt body at dufte til: Alt det hjælper kroppen med at frigive mælken, også med mindre sug.

De fleste pumpesessioner varer 15 til 20 minutter eller så længe, til mælken kun drypper. Det kan betale sig at fortsætte et par minutter bagefter, fordi der nogle gange kommer endnu en nedløbsrefleks. Mere end 30 minutter er ifølge et australsk ammeråd dog for længe for de fleste kvinder. Hænger du regelmæssigt 40 eller 50 minutter ved pumpen for at få den sidste dråbe med, er det dine brystvorter, der betaler prisen.

Vigtigere end længden er regelmæssigheden: Hvor ofte du tager mælk ud, betyder som regel mere end hvor længe. Pumper du udelukkende ud, er 8 til 12 sessioner i løbet af 24 timer almindeligt i de første uger, om dagen cirka hver anden til tredje time og mindst én session om natten eller tidligt om morgenen. I den periode bør en pause ikke vare mere end ca. fire timer. Om natten gælder: Læg først din baby på ryggen i sovepose i egen seng uden pude, dyne eller sengerand, og pump først derefter. Pump ikke med baby i armene i sofaen eller lænestolen, hvor I begge kan falde i søvn. Når mælkeproduktionen er faldet på plads efter cirka tre måneder, klarer mange sig med 5 til 6 sessioner, så længe mængden forbliver stabil.

Det hænger direkte sammen med smerter. Lange pauser gør brystet spændt og fyldt, og et spændt bryst er hårdt, strammer og gør ondt. Omvendt kan for meget pumpning også give problemer: Pumper du ekstra for at få brystet „helt tomt“, bestiller du samtidig endnu mere mælk. Brystet forbliver overfyldt, vævet hæver op, og risikoen for stase og betændelse stiger.

En enkel rettesnor, når din mælkemængde er faldet på plads, eller du pumper ved siden af amning: Pump så ofte og så meget, som din baby ville drikke. I opstartsfasen gælder den ikke, især ikke ved en for tidligt født eller syg baby. Her handler det om at bygge den fulde døgnmængde op, også selv om din baby lige nu kun får lidt. Målet er som regel mindst omkring 500 ml på 24 timer ved udgangen af anden uge, helst omkring 750 ml. Ligger din baby på hospitalet, så spørg teamet, hvad målet er for dig. Vil du opbygge et lille lager ved siden af amningen, er morgenen velegnet, fordi brystet efter natten ofte er mest fyldt.

Selv med en passende tragt kan huden protestere, især i de første uger eller hvis du pumper meget. Den gode nyhed er: Ømme brystvorter heler oftest, så snart årsagen er rettet. Indtil da kan nogle få enkle ting hjælpe:

• Modermælk frem for creme: Smør et par dråber mælk på brystvorten efter pumpning, og lad det lufttørre. I studier hjalp det mindst lige så godt som lanolin. Undtagelser: Bliver brystvorten hvid efter pumpning, skal du straks dække den varmt til i stedet for at lade den lufttørre. Ved trøske er det vigtigste at holde tørt.

• Lanolin kun, hvis det hjælper dig: Du må gerne smøre et tyndt lag på. Ifølge forskningsoversigten virker det dog ikke bedre end modermælk eller ingenting, og sjældent kan det udløse kontaktallergi. Bliver huden rød og kløende under det, så lad være med at bruge det.

• Undgå at skrubbe: Vask ikke brystvorterne ekstra med sæbe, og desinficér dem ikke. Det opbløder huden og irriterer yderligere. Et almindeligt bad er nok.

• Hold tørt: Skift fugtige ammeindlæg med det samme, helst til nogle uden plastlag. Brug en bh, der sidder godt, uden bøjle.

• Undgå irritanter: Cremer, ammeindlæg, vaskemiddel eller duftstoffer kan udløse eksem. Hvis huden bliver rød, skaller, væsker eller klør, så tænk også på det.

• Brug mælkeopsamlere sparsomt: Silikoneopsamlere, der suger sig fast på brystet med undertryk, kan irritere brystvorterne yderligere ved hyppig brug.

Hvad så med brystvorteskjold eller brystskaller? Brystvorteskjold er et hjælpemiddel til at lægge barnet til brystet; mod smerter ved pumpning hjælper de ikke. Ved amning fraråder britiske sundhedsmyndigheder og en international lægefaglig sammenslutning for amning at bruge dem uden god grund. For brystskaller og sølvkapper, som skal holde stof væk fra ømme brystvorter, er det uklart, om de fremskynder helingen. Bruger du dem alligevel, så sørg for, at der ikke samler sig fugt under dem.

Så længe brystvorterne er åbne, må du gerne justere din rutine: Skru ned for suget, tjek pasformen, pump kortere. Gør hvert sug ondt, er håndudmalkning ofte den mest skånsomme løsning. Ved meget stærke smerter kan du lægge pumpen væk i 12 til 24 timer og i stedet malke ud med hånden regelmæssigt, så mælkemængden ikke falder, og brystet ikke bliver spændt.

Hvis åbne steder alligevel ikke heler efter nogle dage, væsker eller danner gule skorper, så få dem set af en læge. Revnede brystvorter kan blive betændte.

Dine hænder er den mest skånsomme pumpe, du har, og de virker overalt. I de første dage efter fødslen får de ofte den seje råmælk bedre ud end et apparat. Sådan gør du:

1. 1

   Vask hænderne grundigt, og gør en ren beholder med bred åbning klar.

2. 2

   Varm brystet i et par minutter med en varm vaskeklud. Stryg derefter med flad hånd i lange, lette bevægelser fra armhulen mod brystvorten, uden at trykke dybt.

3. 3

   Støt brystet med den ene hånd nedefra. Med den anden former du et C med tommel- og pegefinger et par centimeter fra brystvorten, lige uden for det mørke område.

4. 4

   Tryk tommel og finger blidt sammen, slip og gentag i en rolig rytme. Fingrene bliver på stedet og glider ikke hen over huden.

5. 5

   Vær tålmodig, hvis der kun kommer dråber i starten. Bliv i rytmen.

6. 6

   Når strømmen aftager, flytter du fingrene lidt rundt om brystet og begynder igen dér. Så skifter du side.

Det skal ikke gøre ondt at malke ud med hånden. Træk ikke i brystvorten, og klem den ikke; trykket skal ligge længere tilbage ved kanten af areola. I starten kan det føles lidt klodset, men efter nogle forsøg får de fleste hurtigt teknikken ind under huden.

Et gennemprøvet par: et par minutters varme før pumpning, for eksempel en varm vaskeklud på brystet eller lige efter badet. Det afspænder og hjælper mange til, at mælken løber lettere. Er brystet bagefter ømt eller hævet, lindrer kulde hævelse og smerte, både lige efter pumpning og mellem sessionerne: en kølepakning eller en kold, fugtig vaskeklud i cirka ti minutter ad gangen. Pak altid kølepakninger ind i et tyndt klæde, så kulden ikke rammer huden direkte. Omslag med kvark eller kålblade kan du også bruge, hvis du har lyst; det er især kulden, der virker. I studier virkede kålblade ikke bedre end is.

Der er to undtagelser, du skal kende:

• Varmt, rødt, hævet område: Her skal du satse på kulde og holde varme kort eller helt undlade det. Varme udvider blodkarrene og kan øge hævelsen. En international lægefaglig sammenslutning for amning anbefaler udtrykkeligt køling ved tegn på betændelse, gerne hver time.

• Hvid, sviende brystvorte efter pumpning: Det taler for karspasme, en vasospasme (mere om det længere nede). Så hjælper det modsatte: straks tør varme, og undgå kulde.

Du må også gerne tage noget mod smerterne. Ibuprofen og paracetamol regnes af et rådgivningscenter om lægemidler i graviditet og amning som førstevalg i ammeperioden. Kun meget lidt går over i mælken. Ibuprofen virker desuden mod betændelse og hævelse. Hold dig til doseringen i indlægssedlen, og spørg på apoteket, hvis du er i tvivl eller tager anden medicin.

Pludselig strammer et område af brystet. Du kan mærke et hårdt, ømt sted, og måske er huden over det lidt varm eller rød. Ved mælkestase er generne begrænset til brystet: Din temperatur stiger ikke over 38,4 °C, og du føler dig ikke rigtig syg.

I modsætning til hvad navnet kan få det til at lyde som, sidder der oftest ikke en prop i én mælkegang, som skal presses ud. Efter det, man ved i dag, er de fine gange snarere blevet forsnævrede af irriteret, hævet væv. Derfor har anbefalingerne ændret sig de seneste år. Måske hører du stadig: massér hårdt, tag et varmt bad, pump så meget ud som muligt. I dag råder fagfolk til noget andet:

• Fortsæt med at pumpe i din normale rytme. Stop ikke pludseligt, for det kan forværre generne. Men pump heller ikke ekstra eller til sidste dråbe: Mere udmalkning betyder mere mælkeproduktion og endnu mere tryk i vævet.

• Køl ned, efter pumpning og indimellem, gerne hver time i nogle minutter.

• Ibuprofen mod smerte og betændelse, hvis du tåler det.

• Ingen hård massage. Kraftig æltning eller tryk på området, især med massageapparater eller elektriske tandbørster, skader vævet og forstærker betændelsen. Meget lette strøg hen over huden og blidt tryk med flad hånd under pumpning er okay.

• Lad brystet få plads. Ingen stram bh, intet tøj der strammer. Ideelt er en støttende bh, der sidder godt.

• Ro. Læg dig ned, og lad andre tage sig af husarbejde og baby, hvor det er muligt. Det er ikke dovenskab, men en del af behandlingen.

Med sådanne tiltag falder en betændelsestilstand ofte til ro uden yderligere behandling. Har du det ikke bedre efter 24 timer, får det værre undervejs eller får feber, så få dig undersøgt af en læge. En knude, som stadig kan mærkes efter tre dage, skal også vurderes af læge, så en byld kan udelukkes.

Godt at vide: Et bryst i ammeperioden kan ofte føles knudret, også uden stase. Kirtelvæv er jo ikke glat. Knudret betyder altså ikke automatisk mælkestase. Det afgørende er, om et område er hårdt, smertefuldt og rødt eller bliver større – og om en knude bliver ved. Kan du stadig mærke et fast område efter tre dage, så få det set af en læge, også hvis det ikke gør ondt. Ofte er en ultralyd nok, og den kan uden problemer laves i ammeperioden.

Du forebygger især med jævne intervaller, en passende tragt, passende sug og løstsiddende tøj. Hvis dagen skrider, for eksempel på grund af arbejde, så flyt hellere en session lidt end at springe den helt over.

Bliver området større, rødere og varmere, og føler du dig syg, taler fagfolk om mastitis, altså brystbetændelse. Typisk er stærke smerter, et hævet, rødt, varmt bryst og influenzalignende symptomer: mathed, hovedpine og kropssmerter, kulderystelser og feber over 38,4 °C. På mørk hud kan rødmen være svær at se. Vær så især opmærksom på varme, hævelse og smerte.

Mål temperaturen med termometer, hvis du er i tvivl. I de første uger efter fødslen sveder mange kvinder meget på grund af hormonerne, og hedeture kan let føles som feber. Omvendt kan rigtig feber i de første uger også have andre årsager, for eksempel betændelse i livmoderen, kejsersnitssåret eller urinvejene. Sig derfor altid hos lægen, at fødslen ikke ligger langt tilbage.

Har du feber og føler dig syg, så søg lægehjælp hurtigt: hos din læge eller uden for åbningstid hos lægevagten. Afhængigt af fundene kan du få antibiotika. Der findes flere typer, som er forenelige med amning og udpumpning; du behøver derfor ikke stoppe med at amme. Tag det præcis så længe, som det er ordineret. Er der ingen bedring efter cirka 48 timer, så kontakt lægen igen.

Meget vigtigt: Din mælk skader ikke din baby, heller ikke ved bakteriel mastitis. Du kan fortsætte med at give den, og det hjælper brystet at fortsætte med at pumpe i den vante rytme. Det gælder for raske, fuldbårne babyer. Ligger din baby på neonatalafdeling eller børneafdeling, så sig det til teamet, før mælken gives, for eksempel hvis der er pus i mælken, eller hvis du får antibiotika. Under dit antibiotikum kan din baby få tyndere afføring eller trøske. Meld det hos barnets læge, men stop ikke antibiotika på egen hånd. Mastitis har i øvrigt ikke noget med dårlig hygiejne at gøre, og det smitter heller ikke.

Sjældent udvikler mastitis sig til en byld, altså en afgrænset ansamling af pus. Ifølge en international lægefaglig sammenslutning for amning sker det hos cirka 3 til 11 procent af kvinder med akut mastitis. Tegn kan være et stadig hårdere og rødere område med en spændt hævelse under eller feber, som først forsvinder og så kommer igen. En byld skal tømmes af en læge, som regel med en nål eller et lille snit. Du kan som regel stadig fortsætte med at amme eller pumpe.

Du tager tragten af, og brystvorten er snehvid. Kort efter svier, dunker eller stikker den, og ofte bliver den først blålig eller lilla og derefter rød, mens blodet vender tilbage. Det er en vasospasme: De fine blodkar trækker sig krampagtigt sammen. Typiske udløsere er kulde og temperaturskift, for eksempel lige efter pumpning, når du går ud af et varmt bad eller står ved frysedisken i supermarkedet.

Det rammer især ofte kvinder, der i forvejen hurtigt får kolde hænder og fødder eller har Raynauds syndrom. Raynaud-fænomenet er almindeligt: Det forekommer hos op til hver femte kvinde i den fødedygtige alder. Også en skadet brystvorte, for eksempel på grund af en for lille tragt, kan fremme karspasmer.

Det hjælper:

• Dæk brystvorten til med det samme, når du har taget tragten af, og varm den tørt, for eksempel med et opvarmet klæde eller en varm, ikke hed, varmepude i betræk, som du ikke presser hårdt imod. Hud med dårlig blodforsyning bliver lettere forbrændt.

• Pump i et varmt rum, hold overkrop og fødder varme, og hold kulde væk fra brystet, også kølepakninger.

• Tjek tragtens pasform. Gnidning og tryk skader brystvorten yderligere.

• Undgå nikotin i enhver form, også fra e-cigaretter eller snus, fordi det får blodkarrene til at trække sig sammen. Hvis du vil stoppe med plastre eller tyggegummi, så aftal det med en læge. Røgfrihed sænker desuden risikoen for vuggedød.

Hjælper det ikke, så tag det op hos din læge. Der findes karudvidende lægemidler, som også kan bruges i ammeperioden. Fordi vasospasme ofte forveksles med trøske, er en præcis beskrivelse vigtig: Fortæl, at brystvorten først bliver hvid, og at kulde udløser smerterne.

Sviende, stikkende smerter, som fortsætter efter pumpning eller stråler dybt ind i brystet, får mange til at tænke på svamp. Gærsvamp, oftest Candida, kan faktisk angribe brystvorterne. Typisk er en lyserød, blank eller skællende brystvorte, kløe og smerter, der er stærkere, end huden ser ud til at forklare.

Noget, der også taler for trøske, er hvide belægninger i din babys mund, et genstridigt bleudslæt eller antibiotika, som du eller din baby for nylig har fået. Alligevel er der god grund til at være forsigtig med en hurtig svampediagnose: Fagfolk er uenige om, hvor ofte Candida faktisk ligger bag sådanne smerter. En tragt, der ikke passer, for højt sug eller vasospasme kan føles meget ens.

Lad derfor en læge stille diagnosen, for dig hos din læge og for din baby hos barnets læge. Er det trøske, bliver I begge behandlet samtidig, som regel med en salve til brystvorterne og en gel eller suspension til din babys mund, også selv om kun den ene af jer har symptomer. Ellers smitter I hinanden igen og igen. Giv ikke din baby mundgel på egen hånd: nogle geler til munden er af sikkerhedsmæssige grunde først godkendt fra en vis alder – spørg apoteket eller lægen. Mælkerester i munden kan i øvrigt tørres væk med en ren, fugtig klud, men det kan trøskebelægninger ikke. Rengør pumpedelene ekstra grundigt efter hver session i den periode, og spørg hos lægen, om ekstra kogning er en god idé.

• Mælkeblære: Et lille lyst punkt eller en blære direkte på brystvorten, som stikker under pumpning. Prik den ikke med en nål. Det skader huden og kan forværre betændelsen nedenunder. Forsvinder den ikke af sig selv, kan en læge ordinere en betændelsesdæmpende creme, som er forenelig med amning.

• Eksem: Rød, skællende, kløende eller væskende hud på brystvorte og areola kan være en reaktion på cremer, ammeindlæg, vaskemiddel eller duftstoffer. Lad det nye være. Et eksem, som kun sidder på den ene side og ikke heler over uger, skal altid undersøges af en læge.

• Overfyldt bryst: Danner dit bryst mere mælk, end der er brug for, giver det et dump tryk eller et skarpt stik, når det er meget fyldt, og det lækker ofte. Ekstra pumpning gør det værre, fordi det bestiller endnu mere mælk. Pump da kun i stedet for et måltid eller når brystet før søvn er ubehageligt spændt – og kun til der kommer lettelse.

Gør det derimod ondt dybt inde i brystet, uden at du kan se noget udenpå, og passer intet af dette, så tag også det op med en læge. Også dér findes der årsager, som kan behandles.

Er du i tvivl om, hvor smerten kommer fra, så skriv ned i to til tre dage. Det lyder besværligt, men er ofte den hurtigste vej til årsagen. Notér ved hver session:

• tidspunkt og interval siden sidste session,

• side, tragtstørrelse og sugestyrke,

• hvor længe du pumpede, og hvor meget der kom,

• hvornår det gjorde ondt – når pumpen tog fat, hele tiden eller først bagefter – og hvor meget på en skala fra 0 til 10,

• hvordan brystvorten så ud bagefter: normal, hvid, lilla, hævet eller øm.

Ofte viser der sig hurtigt et mønster. Gør kun venstre side ondt, selv om du bruger samme tragt på begge sider? Bliver det værre efter lange pauser? Svier det især, når du fryser? En seddel ved siden af pumpen er nok. Du kan også registrere hver session i Moonsleep med mængde og side og notere tragtstørrelse og smerteintensitet som kommentar. Hvis du senere sidder hos en læge, kan du bare vise mønsteret frem i stedet for at prøve at huske det hele.

Når det gør ondt, er det nærliggende bare at stoppe. Men hvis du pludselig holder helt op med at pumpe, bliver brystet spændt og fyldt, og det kan fremme stase og betændelse. Bedre er det at finde årsagen, justere rutinen og om nødvendigt malke ud med hånden i en periode. Vil du stoppe helt, så trap sessionerne gradvist ned.

Du kan også få hjælp, selv om sundhedsplejersken ikke lige er på besøg. Din læge kan vurdere og behandle betændelse, trøske og vasospasme. På apoteket kan du få smertestillende, der er forenelige med amning, og ofte også tilbehør eller en lejet pumpe. Har du af medicinske grunde brug for en elektrisk pumpe, og det gælder også ved svært skadede brystvorter, kan din læge hjælpe dig videre (mere om det i spørgsmålene nedenfor).

Hvis sundhedsplejersken kommer på besøg, eller du kan få fat i en ammerådgiver, for eksempel hos Forældre og Fødsel, så lad dem se dig pumpe. Et ekstra par øjne ser ofte straks, om tragten sidder rigtigt. Og hvis ingen er der: Med trinnene i denne artikel kan du også nå rigtig langt alene.

Og hvis du mærker, at pumpningen belaster dig meget psykisk, at du frygter hver session eller føler dig nedtrykt i flere dage, så tag også det op hos lægen. Det er lige så meget en del af behandlingen som den ømme brystvorte.

Til sidst, fordi det let drukner mellem pumpe, flaske og ur: Du gør rigtig meget for dit barn lige nu, ofte flere gange om dagen og om natten. Det må gerne være hårdt. Det behøver ikke gøre ondt. At kunne pumpe smertefrit er ikke luksus, men målet.