Baby græder i søvne: Hvad skyldes det?

Hvis din baby græder i søvne, er den ofte slet ikke rigtigt vågen: Babyer sover i kortere intervaller end voksne. En søvncyklus varer hos dem ca. 50 minutter, hos voksne ca. 90. I hver cyklus veksler let, livlig søvn med dyb, rolig søvn. I overgangen til den næste cyklus kommer din baby kort op til overfladen: Den strækker sig, sukker, piver – eller græder kort. Ofte glider den så videre af sig selv uden nogensinde at have været helt vågen.

At babyer piber, græder eller indimellem småstønner i let søvn, er helt normalt. Noget andet er stønnen ved hver eneste udånding sammen med hurtig eller anstrengt vejrtrækning: Det er et advarselstegn (mere om det nedenfor). Faglige selskaber for børnelæger understreger, at spædbørn og småbørn regelmæssigt vågner om natten, ofte flere gange og som regel ved skift mellem søvnfaserne – nogle helt op til omkring femårsalderen. Det er ikke sygeligt. Og ikke hver opvågning betyder sult. Nogle gange er det bare et kort tjek: Er alt stadig, som da jeg faldt i søvn?

Omkring tre til fire måneder begynder babyer at lære at sætte deres søvncyklusser sammen uden at vågne imellem dem. Men det lykkes ikke hver nat, og mange børn vågner også efter deres første fødselsdag stadig mindst én gang om natten. En stor gennemgang af mange studier fandt i de første to levemåneder i gennemsnit knap to natlige opvågninger, i resten af det første år omkring én – med store forskelle fra barn til barn.

Hvorfor babyer rykker, smågrynter og snøfter i søvne, forklarer vi i vores artikel om aktiv søvn. Her handler det om gråd: hvornår den bare hører med, hvad der kan ligge bag, og hvornår dit barn virkelig har brug for dig.

Efter nogle uger græder en baby ikke længere altid på samme måde, og du begynder at kunne høre forskel. Den fornemmelse erstatter ikke en vurdering hos lægen, men den hjælper dig med hurtigere at træffe beslutninger om natten. Disse mønstre er typiske:

• Kort klynken eller et lille grædeudbrud med lukkede øjne, som aftager efter et par vejrtrækninger: Din baby er sandsynligvis i halvsøvn mellem to cyklusser.

• Gråd, der langsomt tager til, efter at din baby er blevet urolig, har suttet på hånden eller søgende drejet hovedet: Det peger på sult.

• Pjevsen og gråd efter en lang, begivenhedsrig dag, ofte allerede når barnet bliver lagt: Din baby er måske overtræt.

• Et pludseligt, skingert skrig, som lyder helt anderledes end normalt, eller en baby, der skriger op ved berøring: Det kan tyde på smerter. Så kigger du straks efter.

• Et lille barn, der skriger med åbne øjne, slår ud med arme og ben og ikke ser ud til at genkende dig: Det passer med natteskræk.

• Et lille barn, der vågner grædende, klamrer sig til dig og lader sig trøste: Det kan have været en dårlig drøm.

Det er lige så vigtigt at se som at lytte. Er øjnene lukkede, trækker din baby vejret roligt, og har den normal hudfarve, har du tid. Lyder gråden derimod usædvanligt svag og ynkelig, virker din baby slap, eller ændrer hud eller læber farve, skal du ikke vente og se tiden an.

Når et barn græder om natten, kan to gode råd lyde, som om de modsiger hinanden. Ifølge børnelæger behøver du ikke gribe ind med det samme ved hver eneste natlige opvågning, og dit barn behøver ikke straks op af sengen. Samtidig fraråder sundhedsmyndigheder tydeligt, at man lader babyer græde. Grunden er, at små babyer endnu ikke selv kan komme ned i gear efter kraftig uro – det har de brug for dig til. Begge dele kan godt hænge sammen, hvis du går frem i små trin:

1. 1

   Bliv liggende et øjeblik, og lyt. Bliver klynken svagere, glider din baby sandsynligvis bare ind i næste søvncyklus.

2. 2

   Kig uden at tænde det store lys. Lukkede øjne, rolig vejrtrækning, normal hudfarve: Så kan du godt vente lidt endnu. Afvigende vejrtrækning, bleg eller blålig hud, en slap baby: handl straks.

3. 3

   Bliver gråden højere eller mere insisterende, så gå hen til din baby. Hold lyset dæmpet, tal stille, læg en hånd på maven eller brystet, og nyn en velkendt sang. Tager dit barn sut, må du gerne tilbyde den – ved ammede børn først, når amningen fungerer godt, og aldrig i stedet for et måltid, hvis barnet viser tegn på sult. Dyp aldrig sutten i honning eller sukker, og en suttesnor hører ikke til i sengen. Falder sutten ud i søvne, behøver du ikke give den igen. Mange babyer finder sådan tilbage til søvnen uden at vågne helt.

4. 4

   Tjek de grundlæggende behov. Hvornår drak din baby sidst? Er bleen meget fuld, eller er numsen rød og øm? Er nakken svedig? Er næsen stoppet? Sidder en arm eller et ben fast mellem tremmerne?

5. 5

   Tag din baby op, hvis den ikke falder til ro. Bær den, vug den blidt, og tilbyd bryst eller flaske, hvis sult kan være årsagen. Trøst forkæler ikke.

6. 6

   Kig nærmere efter, hvis intet hjælper. Mål temperaturen, tag sokker og sparkedragt af, og se på tæer, fingre og området ved bleen. Græder din baby længe og utrøsteligt trods alt, så søg lægehjælp.

Hvor længe “kort” er, afhænger af barnets alder. Hos en nyfødt er sult den hyppigste grund til gråd, og sult venter man ikke ud. Hos en større baby må du gerne lytte lidt længere: Fra omkring seks måneder er det ifølge den amerikanske børnelægeforening normalt, at en baby vågner om natten og falder i søvn igen af sig selv – derfor råder de til ikke at skynde sig ind med det samme. Der findes ikke et fast antal minutter. Din rettesnor er selve gråden: Bliver den svagere, så vent. Bliver den højere, så gå derhen.

I de første tre levemåneder er sult den hyppigste grund til, at babyer græder – også om natten. De har brug for mad døgnet rundt: Nyfødte, der ammes, kommer i de første uger som regel op på 8–12 måltider i døgnet, flaskebørn på 6–10. Frem til omkring seks måneders alder hører mindst ét måltid om natten med til det normale billede.

Sult viser sig som regel, før gråden for alvor går i gang. Hold øje med de stille tegn: Din baby bliver urolig, putter hånden i munden, laver små mumlende lyde, drejer hovedet fra side til side og åbner munden søgende. Hvis du ammer eller giver flaske nu, går det lettere, for en baby, der allerede græder af fuld kraft, er sværere at made.

Nogle gange vil din baby drikke tydeligt oftere end normalt i nogle dage, også om natten. Sådanne perioder med hyppige måltider varer som regel to til tre dage, sjældent længere end en uge. Der findes ingen faste tidspunkter for dem, selv om kalendere for “vækstspring” kan love noget andet. Ved amning tilpasser mælkemængden sig af sig selv, når barnet lægges til oftere.

Med alderen ændrer billedet sig. Fra omkring et halvt år kan mange babyer, som trives og vokser godt, klare længere nattepauser uden et måltid. Mange drikker stadig om natten, og det er også normalt. Omkring ti måneder skyldes natlige opvågninger som regel ikke længere sult. Hvis sult virker usandsynlig, råder børnelæger til ikke at opmuntre til mad eller drikke om natten. Så hjælper din stemme, din hånd og jeres velkendte ritualer ofte bedre.

Mange forældre håber, at en rigtig træt baby sover desto bedre. Ofte sker det modsatte: Ud over fysiske årsager skyldes urolige nætter tit rutiner, der endnu ikke passer helt godt sammen – for eksempel en aften, der har været for fyldt eller for lang. Et overstimuleret, overtræt barn kæmper så imod søvnen, selv om øjnene er ved at falde i.

De første tegn på træthed er stille: gabe, gnide øjnene, stirre tomt ud i luften, sutte på fingrene, pludselig at ville være helt tæt på dig. Hvis de bliver overset, kommer den højlydte fase ofte bagefter: pjevsen, gråd og hos småbørn også raserianfald eller et sidste energiboost, som om træthed slet ikke fandtes.

Sådan forebygger du det: Læg din baby, så snart de første tegn kommer, ikke først når den allerede græder. Hvis en lur glipper, er det bedre at rykke sengetiden lidt frem om aftenen end at udskyde den. Ligger dit barn derimod regelmæssigt vågent i sengen i mere end 30 minutter, før det falder i søvn, var det måske endnu ikke træt nok – op til ca. 20 minutter er almindeligt.

Hvor længe babyer typisk kan være vågne ad gangen, viser de følgende vejledende tal. Ved 2 måneder er det ca. 1–1½ time, ved 9 måneder ca. 2½–3½ timer. Tallene er ikke en facitliste: Nogle børn har brug for søvn tidligere, andre holder længere. Kig først på dit barn og så på klokken.

Hvis en lille baby græder utrøsteligt om aftenen, trækker benene op og prutter samtidig, tænker mange forældre straks på mavepine. Fagfolk er mere forsigtige: Kun omkring 5 procent af babyer, der græder meget, har faktisk et problem i mave eller tarm. Og luft, der bevæger sig gennem en sund tarm, gør som regel ikke ondt.

Dertil kommer, at babyer i de første uger i gennemsnit græder mere og mere. Omkring den sjette leveuge topper gråden med omkring 2½ time om dagen, derefter bliver det mindre. Fra uge 16 er det i gennemsnit omkring en time. Mange babyer græder særligt meget sidst på eftermiddagen og om aftenen. Hvis en ellers rask baby græder meget over flere uger, taler fagfolk om utrøstelig eller overdreven gråd, tidligere ofte kaldt tremånederskolik. Den præcise årsag er uklar. Som regel bliver det tydeligt bedre ved tre til fire måneder, nogle gange varer det til sjette måned. Hvor du kan få hjælp i den periode, kan du læse længere nede.

Det er også almindeligt, at babyer gylper efter at have drukket. Ringmusklen nederst i spiserøret er stadig svag hos babyer, så lidt mælk løber let tilbage. Det begynder oftest i de første otte leveuger og stopper for det meste inden første fødselsdag. Det kan hjælpe:

• Hold din baby så oprejst som muligt under og efter måltidet.

• Lad den bøvse undervejs, ikke først til sidst i måltidet.

• Hvis du mistænker maveonde: Læg din baby, mens den er vågen, på maven hen over dine knæ og stryg blidt over ryggen. Også at bære, vugge blidt eller et lunt bad beroliger mange babyer. Badevandet skal kun være håndvarmt og tjekkes med albuen eller et termometer, og din baby må ikke være alene i badet et eneste sekund.

• Når din baby skal sove, skal den stadig ligge fladt på ryggen – også ved refluks eller forkølelse. Hæv ikke hovedenden, og læg ikke en kilepude under madrassen.

Dråber eller naturmidler mod kolik har ifølge britiske sundhedsmyndigheder ingen dokumenteret effekt. Skift ikke modermælkserstatning på egen hånd, og udelad ikke bare fødevarer under amning, men tal med lægen om det. Du skal hurtigt søge lægehjælp, hvis din baby kaster blod op, gylper eller kaster op i kraftige stråler (især efter hvert måltid i de første to levemåneder), ikke tager godt på eller slet ikke holder op med at græde af uro. Grøn eller gulgrøn (galdefarvet) opkast er derimod en nødsituation hos babyer: Ring straks til lægevagten i din region (ved livsfare 112).

Næsten intet får så tit skylden for dårlige nætter som tænder. De fleste babyer får deres første tand omkring sjette måned, nogle allerede før fjerde måned, andre først efter første fødselsdag. Når barnet er to til tre år, er alle mælketænder som regel kommet frem.

Når en tand bryder frem, kan tandkødet være rødt og ømt. Mange babyer savler mere, tygger på alt, får røde kinder, gnider sig om ørerne, pjevser og sover mere uroligt. Temperaturen kan stige lidt, men holder sig under 38 °C. Feber, diarré eller en baby, der virker rigtigt syg, kan tandfrembrud ikke forklare. En stor amerikansk børneklinik understreger også: Tænder kan gøre nogle babyer pylrede, men er som regel ikke årsag til rigtig gråd.

Sådan kan du hjælpe din baby:

• Bidering fra køleskabet, aldrig fra fryseren, for hvis den er frossen, kan den skade tandkødet. Bind den aldrig om halsen.

• Massér tandkødet blidt med en ren finger.

• Hvis din baby allerede spiser fast føde, kan et stykke afkølet, blød frugt som melon føles rart – selvfølgelig kun, hvis du sidder lige ved siden af.

• Ingen ravkæder eller bidekæder: De indebærer risiko for kvælning og strangulation.

• Bedøvende tandgeler kun efter faglig rådgivning. Der er kun sparsom dokumentation for, at de hjælper. Geler med benzocain anbefales ikke til babyer, og også geler med andre lokalbedøvende stoffer som lidocain bør du kun bruge efter råd fra læge eller apotek. Der findes heller ingen dokumenteret effekt af homøopatiske midler mod tandfrembrud. Smertestillende kun efter aftale med lægen eller apoteket og doseret præcist efter vægt.

Hvis din baby græder længe og utrøsteligt trods bidering og trøst, har feber eller får andre sygdomstegn, så led efter en anden årsag. Ofte er det en infektion, der er på vej.

Hvis en baby fra omkring tre måneder pludselig græder på en ny og uvant måde, er en begyndende sygdom den hyppigste kropslige forklaring. Gå disse punkter igennem:

• Ørepine: Mellemørebetændelse kommer ofte under eller nogle dage efter en forkølelse. Typisk er stikkende, dunkende smerter, især om natten, sammen med urolig søvn, gråd, ofte feber, og nogle gange vil babyen ikke drikke. Mange tager sig gentagne gange til øret – det gør babyer, der får tænder, dog også. Hvis du mistænker ørebetændelse hos en baby under ét år, så få barnet set af en læge.

• Stoppet næse: Når babyer drikker ved bryst eller flaske, har de brug for fri luft gennem næsen. Saltvandsnæsedråber, hos babyer under ét år én dråbe i hvert næsebor før måltidet, kan hjælpe. Mere om det kan du læse i vores artikel om natlig hoste.

• Feber: Føles din baby varm, eller græder den anderledes end normalt, så mål temperaturen – hos babyer mest præcist i endetarmen. Er barnet under tre måneder, gælder følgende: Ved 38,0 °C eller mere skal det straks vurderes af læge, om natten via lægevagten i din region, fordi man i den alder grundigt skal udelukke en alvorlig infektion. I denne alder er også en tydeligt lav temperatur under 36,5 °C et advarselstegn.

• Rød numse: Et hudirriteret bleområde gør ondt og kan vække din baby om natten. Så skal du også skifte ble om natten, i dæmpet lys og uden for meget ståhej.

• For varmt eller for koldt: Ideelt er ca. 16–18 °C i soveværelset. Mærk i nakken: varm, men ikke svedig, er helt rigtigt.

• Et hår omkring en tå eller finger: Sjældent, men vigtigt. Et enkelt hår eller en tråd kan vikle sig så stramt om en tå, en finger eller penis, at blodtilførslen bliver afklemt. Stedet hæver op, bliver rødt eller blåligt, og man kan ofte se en fin fure. Det kan gøre meget ondt og er en grund til straks at søge lægehjælp.

Du bør også kende en sjælden, men alvorlig årsag: invagination, også kaldet tarminvagination. Her glider et stykke tarm ind i det næste afsnit. Det ses hyppigst hos babyer mellem fem og ni måneder. Typisk kommer pludselige, kraftige smerteanfald: Din baby skriger højt og trækker knæene op mod maven, imellem anfald virker den næsten normal et stykke tid, og så begynder det igen. Der kan også komme gulgrøn opkast og afføring med blod og slim. Det er en nødsituation: Ring 112 eller kør straks til børneakutmodtagelsen, også hvis der endnu ikke er blod i afføringen.

I anden halvdel af det første leveår gør din baby en stor opdagelse: Du findes også, når den ikke kan se dig – og du kan gå væk. Omkring otte måneder begynder mange børn at få separationsangst og blive fremmede over for andre. Det er som regel stærkest mellem ti og 18 måneder og aftager frem mod toårsalderen. Det er ikke et tilbageskridt, men et tegn på, at der er opstået en god tilknytning.

Om natten kan det betyde, at dit barn vågner flere gange og kalder ængsteligt på dig, ofte efter en helt bestemt forælder. Omkring ni måneder vågner mange babyer i forvejen oftere: I et italiensk studie havde lidt over hver fjerde baby i den alder mere end to opvågninger pr. nat. Nye færdigheder som at kravle og rejse sig op falder også i denne periode og kan hænge sammen med mere urolige nætter. Mere om det kan du læse i vores artikel om søvnregressioner.

Det, der hjælper i denne fase, er:

• Trøst kort og trygt. Gå hen til dit barn, tal roligt, læg hånden på ryggen. Ofte er det nok at mærke, at du er der.

• Øv det om dagen. Små gemmelege, hvor du forsvinder bag et klæde og dukker op igen, viser dit barn: Den, der går væk, kommer tilbage.

• Skjul ikke afskeden. Sig venligt og roligt, at du går og snart kommer igen, i stedet for at snige dig ud.

• Velkendte rutiner. Et fast aftenritual giver tryghed, især når der sker meget nyt om dagen, som for eksempel indkøring i daginstitution.

• En trøsteting til småbørn. I det første leveår skal sengen være fri for bamser. Derefter kan en lille bamse hjælpe barnet med at falde i søvn igen.

Mange forældre spekulerer på, om en baby allerede kan have dårlige drømme. Helt ærligt: Det ved ingen præcist, for en baby kan ikke fortælle, hvad den oplever. Man kan ikke helt udelukke en dårlig drøm fra andet halvår af det første leveår. Men det hører især en senere alder til: Ifølge amerikanske børnelæger er mareridt mest almindelige mellem cirka tre og tolv år. Hos en grædende baby er sult, træthed, behov for nærhed eller utilpashed derfor langt mere sandsynligt.

Hos småbørn kommer der noget til, som ofte skræmmer forældre dybt: natteskræk, også kaldet pavor nocturnus. I et canadisk langtidsstudie med knap 2.000 børn var det hyppigst ved 1½ år, og godt en tredjedel af børnene havde sådanne episoder i den alder. Andre kilder placerer tyngdepunktet mellem tre og otte år. Hos små børn er natteskræk næsten altid ufarligt og går over af sig selv.

Ved natteskræk vågner dit barn ikke rigtigt. Det farer op fra dyb søvn, som regel en til to timer efter at være faldet i søvn, ofte før du selv er gået i seng. Det skriger, virker panisk, slår måske ud med arme og ben, sveder, har øjnene åbne og ser ikke ud til at genkende dig. Som regel er det overstået efter fem til 15 minutter. Dit barn sover videre og husker intet næste morgen.

Et mareridt vækker derimod dit barn helt, som regel i den anden halvdel af natten, ofte hen mod morgen. Det græder, søger din nærhed og lader sig trøste. Så snart det kan tale, fortæller det dig ofte, hvad det har drømt.

Ved natteskræk hjælper det vigtigste faktisk, at du bevarer roen, så svært det end kan være. Væk ikke dit barn, for når det rives ud af dyb søvn, bliver det forvirret og ofte endnu mere oprevet. Bliv i nærheden, tal lavmælt og roligt, og sørg for, at barnet ikke slår sig eller falder ud af sengen. Du skal kun holde det fast, hvis det ellers kan komme til skade. Trøst i almindelig forstand lykkes ikke, fordi dit barn slet ikke registrerer dig. Det er ikke din skyld.

For at forebygge anbefaler børnelæger nok søvn, regelmæssige sovetider og en rolig aften med et velkendt ritual. Verdenssundhedsorganisationen anbefaler i forvejen ikke skærmmedier til børn under to år, heller ikke om dagen. Kommer night terrors altid på samme tidspunkt, anbefaler britiske sundhedsmyndigheder et forsøg: Væk dit barn blidt hver nat i to uger cirka 15 minutter før det sædvanlige tidspunkt. Det kan forebygge flere episoder.

Efter et mareridt har dit barn brug for præcis det, som dit instinkt fortæller dig: dig. Tag barnet i armene, sig at det er i sikkerhed, og bliv, indtil det falder til ro. Hvis det har lyst, må det gerne fortælle om drømmen. En lille natlampe kan hjælpe, hvis mørket gør barnet bange.

Tal med lægen om det, hvis natteskræk kommer meget ofte, varer ved over længere tid, eller hvis du er usikker på, om det virkelig er det. En kort video optaget på mobilen kan hjælpe med vurderingen. Ligner en episode mere et krampeanfald, for eksempel med stiv krop, rytmiske ryk eller blålige læber, så ring 112.

Nogle babyer græder så meget, at det presser forældre helt til grænsen, oftest i de første tre til seks levemåneder og især sidst på eftermiddagen og om aftenen. Fagfolk kalder det utrøstelig eller overdreven gråd. Det betyder en baby, som næsten ikke kan beroliges, og som græder mere end tre timer om dagen – på mere end tre dage om ugen i mindst tre uger. Det siger ikke noget om dig som mor eller far. Og du behøver ikke stå alene med det.

Disse steder kan hjælpe dig:

• Hos din egen læge: Her kan man afklare, om der ligger sygdom bag gråden. Uden for almindelig åbningstid kan du kontakte lægevagten i din region.

• Hjælp ved meget gråd: Tal med sundhedsplejersken eller din egen læge – de kan vurdere barnet og hjælpe jer videre, også ved søvn- og spiseproblemer.

• Sundhedsplejen i din kommune: Sundhedsplejersken kommer på besøg i de første måneder og kan hjælpe med søvn og gråd. Du kan altid ringe, hvis du har brug for råd mellem besøgene.

• ForældreTelefonen: Ring på 35 55 55 57, gratis og anonymt – her lytter der et menneske til dig.

Et gråde- og søvnskema er nyttigt i enhver samtale. Børnelæger anbefaler ved søvnbekymringer at notere i omkring tre uger, hvornår dit barn har sovet, hvor ofte det er vågnet, hvornår det var uroligt, og hvornår det drak eller spiste. Et stykke papir ved sengen er nok. Det er nemmere i en app som Moonsleep: Her registrerer du søvn, måltider, temperatur og medicin med et tryk og noterer, hvornår din baby græd, og hvad der hjalp. Så bliver mønstre synlige, som let forsvinder i trætte nætter.

Hvis det hele bliver for meget: Læg din baby et sikkert sted, helst på ryggen i sin egen seng. Gå kort ind i et andet rum, åbn et vindue, og træk vejret dybt. Kig til din baby indimellem, og hent støtte: Ring til en, du stoler på, eller til ForældreTelefonen på 35 55 55 57. Det er helt i orden at lægge en grædende baby sikkert fra sig et øjeblik. Du må aldrig ryste din baby, heller ikke kortvarigt: Få sekunders tab af kontrol kan give alvorlige og varige hjerneskader. Er det sket, eller frygter du, at nogen har rystet din baby, så tag straks til nærmeste børneafdeling eller ring 112. Tal også med alle, der passer din baby, om denne risiko.

Du kender din baby bedre end nogen anden. Søg lægehjælp, så snart gråden virker fremmed for dig, eller barnet virker helt anderledes end normalt. Det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt.

Ring straks 112, hvis din baby …

• trækker vejret tungt eller meget hurtigt, stønner ved hver udånding eller trækker huden ind mellem ribbenene eller under brystbenet,

• har vejrtrækningspauser og samtidig bliver blå, bleg eller slap,

• har bleg, blålig, grå eller plettet hud, læber eller tunge,

• er slap eller uinteresseret i kontakt eller næsten ikke kan vækkes,

• har et krampeanfald,

• har et udslæt, som ikke blegner, når du trykker på det,

• har kraftige, gentagne smerteanfald, hvor barnet trækker benene op – især hvis det også kaster gulgrønt op eller har blod i afføringen.

Ring straks til lægevagten i din region – ved livsfare 112 – hvis din baby …

• er under tre måneder og har 38,0 °C eller mere eller er under 36,5 °C,

• kaster grønt eller gulgrønt (galdefarvet) op,

• har en hævelse i lysken eller pungen og samtidig græder eller viser tegn på smerte,

• har en tå, en finger eller penis, som er afklemt, hævet eller misfarvet,

• som lille barn kan have slugt et knapcellebatteri.

Søg hurtigst muligt lægehjælp – om natten via lægevagten i din region – hvis din baby …

• græder længere end to timer uden pause og ikke kan trøstes af noget,

• græder usædvanligt skingert eller bemærkelsesværdigt svagt, skriger op ved berøring eller virker meget forandret,

• har en udspilet eller indsunket fontanelle (det bløde sted øverst på hovedet),

• nægter at drikke eller har tydeligt færre våde bleer end normalt – vent ikke, til der er gået tolv timer uden en våd ble,

• kaster blod op eller kaster op i kraftige stråler.

Til orientering: Korte vejrtrækningspauser på under cirka ti sekunder hører hos nyfødte til den normale, lidt uregelmæssige vejrtrækning, ligesom enkelte gryntelyde, når de presser. Varer pauserne længere, skal det vurderes af læge.

Hvis din baby græder på en ny og uvant måde, men lader sig trøste og ellers virker rask, er det som regel nok at ringe til lægen næste dag.

Gråd om natten slider, især når det står på i ugevis. Er I to, så del nætterne op: Den, der har vagt, lytter og går ind, den anden må virkelig sove, gerne med ørepropper i et andet rum. Er du alene, så tag imod hjælp, når den bliver tilbudt, og bed helt konkret om den – for eksempel en times gåtur med barnevognen om eftermiddagen, så du kan sove imens.

Og husk: At din baby græder om natten, er ikke en karakterbog over dig. Det er et lille menneske, som stadig er ved at lære at håndtere sult, træthed, nærhed og alle de nye indtryk. Du behøver ikke kunne tolke hver eneste gråd med det samme. For hver nat lærer du dit barn en lille smule bedre at kende – og barnet lærer dig at kende.